Er det svært at sikre sig sit seniorjob?

Matias

Har du svært ved at sikre dig dit seniorjob, selvom du efterhånden har rundet 50 år?

Det kan du sagtens! Ifølge Danmarks statistik er ledigheden for personer over 50 år nemlig ikke højere end de resterende grupper.

Kilde: Danmarks statistik

 

Men hvordan bærer du dig så ad, når du skal til at søge dit første seniorjob?

1. Hvad er din motivation?

 

Det kan være nemt at referere til erfaring, men i stedet bør du fokusere på din motivation for at lande det seniorjob. Dit CV skal selvfølgelig indeholde din erhvervserfaring og andre kompetencer. Derimod skal alt fokus i ansøgning være omkring motivation for at lande jobbet – det er enormt vigtigt. Fortæl om din motivation og hvordan kan du bidrage? Det er ikke spændende for arbejdsgiveren at læse omkring hvad du gjorde engang. De vil mærke at du stadig har gnisten, og kan gøre en forskel for dem.

2. Er du klar til at ændre kurs?

 

Hvis du er frisk på nye opgaver, så fortæl det. Ofte kan den ’senior’ generation blive sat i bås, som dem der er svære at rokke med, hvor man nemmere kan forme den yngre generation. Generelt set er det en myte, da ‘senior’ generationen også er klar til at forme sig og lære nyt. Det er klart, hvis man har 30 års erhvervserfaring i en specifik branche, forudsætter man at man er dannet og formet.

 

 

3. Har du tænkt dig at være på arbejdsmarkedet 15 år endnu?

 

At være i samme job 25 år i streg er stort set en død tradition. Vi skifter oftere job i dag, og det er med til at øge dine muligheder for at komme i job – faktisk er det 800.000 jobs som bliver roteret hvert år. Arbejdsgiveren ved godt, at han skal skifte ud om 5 år igen (lige meget om det er én på 25 eller 55), og derfor burde din alder ikke betyde noget, hvis du regner med først at gå på pension om et stykke tid. Fortæl derfor hvor længe du regner med at være på arbejdsmarkedet.

 

4. Er du digital?

 

”Nå, han er over 50 år – han kan sikkert ikke finde ud af det der IT”. Sådan tænker mange! Bevis dine digitale kompetencer. Det er selvfølgelig kun en nødvendighed ved jobs, hvor IT er en afgørende faktor. Alt andet lige skader det aldrig at vise, hvis du er lidt IT kompetent