Motiveret ansøgning – Er det unormalt er blive umotiveret?

Matias

Motiveret ansøgning

Det er ganske normalt, ikke at kunne blive ved med at lave en motiveret ansøgning. Det sker, at man kan være demotiveret fra tid til anden. Som jobsøgende bliver din selvtillid og dit selvværd sat gevaldigt på prøve, fordi du sommetider kan føle, at du ikke er god nok.

Den samme følelse sidder jeg ofte med – det er bare ikke som jobsøgende. Men det er ganske normalt for os mennesker, at vi har lange og korte perioder, hvor det bare er lidt sværere at komme ud af sengen. Og når vi endelig får os taget sammen, sidder vi og scroller gennem startsiden på Facebook hele dagen.

Se frem til ting – det gavner

Jeg tror på, at motivation er noget der kommer, når du som individ har noget at glæde dig over. For mig er glæden ikke at arbejde – jeg synes det er sjovt, men det er ikke noget jeg vil lave fra 08:00 – 22:00 hver eneste dag. I de perioder hvor jeg har arbejdet for meget, har jeg også mistet motivationen ligesom dig. Derfor sørger jeg for, at jeg hver dag har noget at se frem til. Det kunne for eksempel være at spille fodbold,  lave god mad efter arbejde eller blot noget at se frem til.

Det samme gælder for dig som jobsøgende. Jeg oplever, at utroligt mange ikke kan finde ro, fordi de altid føler, at de lige burde søge et job mere. Stop med det. Ta’ pauser. Invester mere tid i en motiveret ansøgning.

Hold ferie, slap af og nyd livet

Det er vigtigt, at du husker at leve og nyde dit liv. Det er ikke en katastrofe, at du er jobsøgende – det er blot en periode i livet, som næsten alle skal igennem én eller flere gange.

Hvis du har brug for at hive en uge ud af kalenderen. Just do it. Du er langt mere effektiv, når du kommer tilbage med fornyet energi. Hvis du hele tiden presser dig selv til at lave ting, som du overhovedet ikke har lyst eller energi til, kommer resultatet også derefter. Måske er du blevet så habil til at skrive jobansøgninger, at jeg som modtager, ikke kan mærke den manglende energi i selve ansøgningen. Men når du kommer til jobsamtalen, vil jeg helt sikkert kunne mærke, at du fuldstændig har mistet pusten.

Er det så okay, at jeg nogle uger kun bruger 10 timer på jobsøgning?

Ja selvfølgelig! Jeg er på Bali lige nu og her har jeg også revet dage ud af kalenderen, hvor jeg udelukkende skal surfe, spise god mad og opleve kulturen.

Kom i gang med at nyde dit liv! Du har kun ét.

Du kan hertil læse meget mere om ”den gode ansøgning” her.