Hvordan skriver du det gode resumé?

Matias

Hvordan skriver du det gode resume?

Dit CV resume eller profiltekst er din appetitvækker til ansøgningen. Forestil dig, at du skal vælge mellem tre gode bøger – hvad gør du? Du læser bagsiden. Det er lidt samme princip med resuméet – det handler om, at modtageren skal blive interesseret i dig.

 

Modsat resten af dit CV, må du faktisk gerne målrette og basere dit resumé på fremtiden. Det foreslår vi faktisk. Her har du mulighed for at målrette dit CV på 5-9 linjer til hver enkelt virksomhed. Der er dog vigtigt at du ikke gentager dig i dit CV resume i forhold til den ansøgning som du også vil skrive. Det sker ofte, at et CV resume og en ansøgning kan blive gentaget, og det ser aldrig godt ud i en arbejdsgiver øjne, da det er set som spildt tid. 

Vi har givet 5 eksempler på ting, som du altid skal gøre i dit resumé:

1. Målret det mod den enkelte virksomhed.

2. Kom gerne med eksempler på dine kvalifikationer til virksomheden.

3. Fortæl hvad du kan bidrage med.

4. Hvad er din motivation for at få jobbet.

5. Vær kortfattet og præcis.

Det kan være meget svært at skrive et godt resumé til CV’et, men det er super vigtigt. Få derfor gerne en andens øjne på det – det kan være, at du kan gøre det endnu mere kortfattet og målrettet. For at være konkret, anbefaler vi maks 5-8 linjer. Det er væsentligt, at det ikke bliver længere, da det kan skubbe vigtige elementer ned på side 2 i sit CV. 

Held og lykke! God arbejdslyst med dit kommende CV resume